Du er her: Home arrow InDiMedia arrow Partnere

PDF Udskriv E-mail
Partnere

Image

Nordjyske medier

NORDJYSKE Medier er et mediehus, der indgår i NORDJYSKE Holding. Virksomheden omfatter bl.a.: NORDJYSKE Stiftstidende, ANR Hit FM, ANR Guld FM, 11 ugeaviser, ta’ selv avisen 10minutter, Lokal Rapporten på TV Danmark 2 i Nordjylland/Aalborg, flere websites herunder www.nordjyske.dk samt distribution af tryksager.

NORDJYSKE Holding omfatter ud over mediedelen selskabet AM Production (herunder Web500 og AM 3D), som beskæftiger sig med medie- og kommunikationsteknologi, softwareudvikling, tele-marketing m.v. NORDJYSKE Medier har i de senere år især satset på integrationen af medier og cross-media produktion.

NORDJYSKE mediers formål er – med afsæt i fundatsen – at nytte og fornøje.


Image 

It-Vest, Århus

It-vest er et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Handelshøjskolen i Århus, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. It-vest-samarbejdet blev etableret i 1999 med det formål at styrke udbuddet af IT-uddannelser i Vestdanmark.

It-vests vision er at skabe et levende og dynamisk miljø, der integrerer uddannelse, forskning og udvikling inden for IT-området. Det er visionen, at samarbejdet mellem de fire institutioner skal føre til etablering af multifaglige uddannelses- og forskningsmiljøer, der kan motivere fagligt engagerede undervisere og studerende.

Formålet med it-vest er at fremme det multifaglige samarbejde inden for IT samt at styrke udbuddet af erhvervsrettede IT-uddannelser i Vestdanmark.

It-vest indgår i projektet udenfor budget, men indgår som en institution, der 'kigger alle projekt-cases over skulderen' for på den måde, at skabe sig et indblik i hvordan it-vest kan komme til at støbe de rette kandidater til netop den interaktive digitale medieindustri.


Image

MakeDo Media, Aalborg

MakeDo Media er et software- og konceptudviklingsfirma under NOVI Innovations, der fokuserer på kryds-mediale ydelser, dvs. integrerede og interaktive multimedieprodukter, der gør samtidig brug af flere forskellige medieplatforme (f.eks. tv, mobiltelefoni, web etc.) lettere. MakeDo Medias primære produkt er XMP (Cross-Media Platform), en IT-platform, der understøtter industrialiseret storyboarding, produktion og afvikling af digitalt indhold fra mange kilder til mange platforme. Herudover udvikler virksomheden konkrete kryds-mediale koncepter, programmer og tjenester baseret på platformen, primært inden for underholdningsområdet.


Image

Futarque, Aalborg

Futarque er et teknologihus, der fokuserer på software og hardware til modtagelse af digitalt tv. Virksomhedens mission er at understøtte kunder i at levere løsninger til reception og præsentation af broadcastmedier, der følger DVB-standarden. Futarque leverer både hardware-design, set top box software og turnkey solutions til enhver DVB-løsning. Futarque har bl.a. et langt og tæt samarbejde med ST Microelectronics, en af verdens største leverandører af semi-conductors og verdens største spiller inden for markedet for komponenter til set top bokse. Herudover råder Futarque over et teknisk testlab, der indeholder testudstyr for alle relevante DVB-standarder: satellit, terrestrial og kabel.


Image

Studio 1-2, Herning
Studio1-2 er et mediehus, der leverer kommunikationsløsninger i lyd og billede inden for alle medier, herunder multimedier, TV, video og foto. Virksomheden har afdelinger i Herning, Odense (NovaVision Film og TV samt Delta TV) og København. TV- og videodelen omfatter produktion af programmer, indslag og reklamer til nationale såvel som regionale TV-stationer, og multimediedelen omfatter e-lærings-produkter, Internet-TV, DVD- og CD-rom-produktioner, hvor sidstnævnte bl.a. omfatter CD-rom-serierne ”Pixeline” og ”Batta-Batta”.


Image

Triax, Hornsyld

Triax – en del af Micro Matic Group – udvikler og producerer komplette systemer til terrestial og satellitbaseret distribution og reception af TV- og radio-signaler. TRIAX er en af markedets førende leverandører af antennesystemer på markedet og tilbyder alle de løsninger, der kræves af professionelle leverandører. Disse dækker over komplette løsninger til den enkelte beboelse, hvor der anvendes både terrestrisk og satellit signaler, løsninger til SMATV, dvs. små og mellemstore antenneanlæg til f.eks. hoteller og plejehjem, samt komponenter til anvendelse indenfor kabel-TV. TRIAX har hovedsæde i Hornsyld, men har desuden repræsentation i Norge, Sverige, Finland, England, Tyskland og Frankrig samt Saudi Arabien. Desuden har TRIAX distributør-samarbejder i resten af Europa, Mellemøsten, USA og Fjernøsten.