Du er her: Home arrow Projekter arrow Afsluttede arrow Plan B

Om Plan B
Kontaktpersoner
Afslutningskonference
Afrapportering
PDF Udskriv E-mail
Nyt projekt om bredbånd og brugerproduceret indhold på InDiMedia, Aalborg Universitet

 

Forskningscenteret InDiMedia har fået bevilget midler til et søsterprojekt til det nuværende BID-TV projekt. Projektets overordnede formål er at frembringe og udvikle viden om samt udvikle og producere nye bredbåndsbaserede tjenester og nyt brugergenereret indhold. Denne udvikling skabes gennem samarbejde mellem erhvervsvirksomheder og forskningsaktiviteter på InDiMedia, Aalborg Universitet. Midlerne kommer fra IT-Korridoren, der er et initiativ under Videnskabsministeriet.

 

Projektets titel er ”Plan B”. B’et står for ”Bredbånd” og ”Bredbåndsnetværk”. B’et står for ”Brugerproduceret indhold” og ”Brugerbaserede tjenester”. Og B’et står for ”Brugercentrering” i tilgang, undersøgelser og design.

 

Projektets formål skal nås via en flerstrenget strategi:
- Dels ved - gennem en række konkrete virksomhedscases, – på én gang at tiltale og løse konkrete erhvervsmæssige problemstillinger i de deltagende virksomheder samt at bringe disse løsninger op på et generaliseringsniveau, hvor de kan blive til gavn for det samlede danske erhvervsliv inden for de relaterede brancher.
- Dels ved at tiltale flere led i værdikæden: fra indhold over netværk og apparater til forbrugere, således at der kan skabes synergi og videnoverførsel mellem de enkelte led i værdikæden, og således at konsortiet kan tilbyde markedet en samlet referenceramme.
- Dels ved at tage udgangspunkt i brugeren, brugeroplevelsen og de faktiske brugssituationer, således at der kan skabes oplevelsesrige og engagerende produkter og tjenester, der fleksibelt kan integreres i brugernes dagligdag, forbrugsmønstre og livsstil.
- Og endelig ved med udgangspunkt i konkrete projektaktiviteter mellem erhvervspartnere og videninstitutioner at skabe rammerne for formidling og nyttiggørelse af ny forskningsbaseret viden samt overførsel af kompetencer og ’best practices’ i tilknytning til digitale teknologier og medier mellem projektpartnerne såvel som til erhvervslivet i bred forstand. Målet er her generelt at udvikle og styrke forsknings- og udviklingssamarbejdet mellem erhvervsvirksomheder inden for den digitale mediebranche og IT-videnmiljøerne.

 

På det mest generelle og langsigtede plan er det projektets formål at initiere opbygningen af nye tværregionale styrkeområder inden for interaktive, netværksbaserede, personaliserede medier med udnyttelsen af de særlige kompetencer inden for de enkelte regionale områder og med mulighed for at tiltrække nye videnbaserede produktionsvirksomheder til vækstcentrene.
I sidste instans er det således projektets mål gennem en synergieffekt at bidrage til etableringen af højteknologiske, videnbaserede forretningsmuligheder og dermed sikre Danmark en fordelagtig konkurrenceposition på det europæiske og globale marked inden for dette nye, ekspansive og lovende informationsteknologiske felt.

 

Formidlingen og videnoverførslen vil foregå direkte mellem universitetet og de jysk-fynske virksomheder i forbindelse med en række konkrete samarbejder, workshops og gennem brug af både nye og traditionelle medier til formidling. Dermed skabes der direkte adgangsveje for virksomhederne til ny viden og teknologi udviklet på forskningsinstitutionerne, ligesom der omvendt skabes direkte adgangsveje for forskerne til indsigter i problemstillinger, praksiser og metoder i erhvervslivet, der kan gøres til genstand for forskningsmæssige aktiviteter.

 

Ifølge studielektor Peter Kofoed åbner bredbåndsbaserede netværk og tjenester op for en række nye og spændende muligheder i forhold til video- og TV-programmer – og i forhold til samspillet mellem TV, telefon og internet. Flere steder i Danmark er man i gang med at etablere det nye optiske bredbånd, og i Nordjylland er Himmerlands Elforsyning startet ud med et forsøgsområde omkring Arden.
- Men det nye fiberbredbånd er ikke kun interessant ud fra en ren teknisk betragtning, siger Peter Kofoed. Det vil også få stor betydning for programudbuddet og udviklingen af helt nye programformater. Gennem de senere år har flere udenlandske TV-stationer vist interesse for brugerproducerede programmer, som ellers kun har været tilgængelige via internettet. Herhjemme oplever vi også en stigende interesse hos TV-stationerne for at understøtte produktionen af brugerproducerede programmer.

 

Professor Jens F. Jensen supplerer: ”Tilsvarende er der heller ikke etableret konsensusdannende praksiser inden for disse nye områder. At begynde udviklingen af sådanne praksiser, er en nyhedsværdi i sig selv. Derudover består projektets nyhedsværdi primært i, at det tiltaler flere led i værdikæden fra indhold over netværk og terminaler til slutbrugere, således at der kan etableres synergi mellem de forskellige led i værdikæden.”

HEF Bredbånd er gået med i projektet, fordi ”det er vigtigt at vores investeringer i bredbånd til erhvervsliv, det offentlige og private brugere også kan bidrage til forskning og skabelse af nye vidensbaserede arbejdspladser i vores region. Bredbånd skal ikke kun handle om bits og bytes per sekund til laveste pris, men også om hvordan vi bruger bredbånd til at udvikle regionen”, udtaler Kjeld Jensen, HEF Bredbånd.

 

I første omgang udgøres konsortiet under Plan B af 2 virksomheder og 1 videninstitution. Plan B starter sine aktiviteter i september 2005 og løber over de næste 18 måneder.

 

For yderligere information kontakt:
Projektleder, Professor Jens F. Jensen, 9635 9028, Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
Lektor Tove A. Rasmussen, 9635 9026, Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
Studielektor, Peter Kofoed, 9635 7410, Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
Projektkoordinator, Birgit Jeppesen, 9635 7408, Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
Projektleder for HEFs case Kjeld Jensen, HEF Bredbånd A/S, 22725411